Poul R. Petersen & Søn, Helsingør

Butiksejer Martin Petersen henvendte sig til os, med et ønske om, at få deres nuværende inventar frisket op i Helsingør. Butikken skulle være lækker, funktionel og skille sig ud fra mængden. Vi kom med det specielle løsningsforslag, at butikkens omdrejningspunkt skulle være et stort ur, omgivet af udstillingsrum bygget op i egetræ. Stemningen skulle være lys, venlig og udstråle kvalitet og seriøsitet.
 
Uret er udført i møbelplade og derefter autolakeret, med to spots og glashylder i. ”Remmen” på uret er udført i massivt egetræ, med den ene halvdel af remmen hen under loftet, og den anden halvdel som ekspeditionsdisk. Udstillingsrummene indeholder hver deres koncept, hvad enten det er ure eller smykker.

Martin Petersen udtaler: ”Vi blev præsenteret for en overbevisende idé og løsning, som vi faldt for med det samme, især p.g.a. det lidt utraditionelle oplæg. Vi har fået en mere strømlinet butik med et bedre overblik, ud af ombygningen, nye måder at udstille vores varer på, og en hverdagsglæde ved valget af naturmaterialerne.”