My Own Blend
Da vi fik til opgave at lave en totalindretning af tobaksforretningen My Own Blend i København, blev der for alvor stillet krav til den håndværksmæssige kunnen.
Alle skabe og montrer er specialfremstillet i sipo mahogni og forsynet med flotte galleritandlister og pyntepyramider i gammel stil.
Skabene er tilpasset de enkelte produkter og standarden for branchens pibeplader, ligesom der er opbygget en speciel humidore med plads til 10.000 cigarer.




